Gyotaku

Ligesom i Danmark har japanske kunstnere gennem århundreder fortolket naturen og dens væsen. Gyotaku, som er en gnide-teknik, har en lang historie i både den kinesiske og japanske kultur.

Der er flere fortællinger om oprindelsen af gyotaku. Den mest anerkendte er, at fiskere helt tilbage fra 1600 tallet havde brug for at dokumentere deres fangster. Dette fandt man ud af at gøre ved at trykke direkte på fiskene . Oprindeligt blev fisken dækket med blæksprutteblæk og et stykke rispapir lagt henover for således at tage et print af fisken.

I 1800 tallet begyndte en herremand at interessere sig for metoden. Han hidkaldte med tiden flere af de fiskere, der havde brugt teknikken, og han startede på den måde en udvikling af, hvad der i starten var en simpel gengivelse af fisken til at være et mere sofistikeret udtryk med mange detaljer.

Senere forsvandt gyotaku, men er i dag en avanceret kunstform i sig selv, hvor man efterstræber de forfinede udtryk alene for trykkets skyld.

Når fisken ankommer til mit værksted, starter jeg med at tørre den af og lægge den klar på underlaget evt med særlig understøtning af finner og hale. Det i sig selv udvikler jeg stadig på. For ikke at forvrænge størrelsen, er det vigtigt kun at printe den ene side af fisken, hvilket fx gælder ved rundfisk.

Så kommes der sværte/blæk på. Jeg arbejder med en vandopløselige farve, der kan skylles af. Papir i fleksibel og slidstærk kvalitet placeres direkte på motivet og der gnides på bagsiden af papiret. Når papiret forsigtigt igen trækkes af, har fisken sat sit aftryk og de mange smukke detaljer fremkommer på magisk vis. Jeg oplever stadig mønstre og linjer, jeg ikke tidligere har lagt mærke til på fiskene. De er i sig selv fantastiske og hele processen værd.

Om fisken kan spises efter printning afhænger af temperaturen og arbejdets varighed i værkstedet. Nogle gange flyttes værkstedet til drivhuset, hvor der er et godt lys, og også en høj temperatur. Men i princippet kan fisken efter brug rengøres og tilberedes.