Gyotaku

Ligesom i Danmark har japanske kunstnere gennem århundreder fortolket naturen og dens væsen. Gyotaku, som er en gnide-teknik, har en lang historie i både den kinesiske og japanske kultur.

Der er flere fortællinger om oprindelsen af gyotaku. Den mest anerkendte er, at fiskere helt tilbage fra 1600 tallet havde brug for at dokumentere deres fangster. Dette fandt man ud af at gøre ved at trykke direkte med papir på fiskene, som forinden var dækket af et lag blæk. Traditionelt anvendtes sumiblæk og et stykke rispapir, og således fik man et spejlvendt print af fisken.

En shogun begyndte efter sigende at interessere sig for metoden. Man hidkaldte med tiden flere af de fiskere, der havde brugt teknikken, og der startede en udvikling af, hvad der i starten var et praktisk redskab og en simpel gengivelse af fisken til at være et mere sofistikeret udtryk med mange detaljer. 

Når fisken ankommer til mit værksted, starter jeg med at tørre den af og lægge den klar på underlaget evt. med særlig understøtning af finner og hale. Det i sig selv udvikler jeg stadig på. 

Så kommes der sværte/blæk på. Jeg bruger en vandopløselig blæk, der kan skylles af. Papir i fleksibel og slidstærk kvalitet placeres direkte på motivet og der gnides på bagsiden af papiret. Når papiret forsigtigt igen trækkes af, har fisken sat sit aftryk, og de mange smukke detaljer fremkommer på magisk vis. Jeg oplever stadig mønstre og linjer, jeg ikke tidligere har lagt mærke til på fiskene. Det i sig selv fantastisk og hele processen værd.

Om fisken kan spises efter printning afhænger af temperaturen og arbejdets varighed i værkstedet. Men i princippet kan fisken efter brug rengøres og tilberedes.

Det er min oplevelse at det japanske udtryk i gyotaku værker - rene linjer og enkle naturmotiver -  vækker både overraskelse og begejstring bland besøgende i galleriet. Værkerne falder i tråd med det nordisk udtryk og passer ind i vores hjem og hverdag.