Bagenkops DNA

Bagenkop har en lang historisk tradition for fiskeri, som rækker helt tilbage til byens grundlæggelse. Samtidig med bosættelsen i selve Bagenkop slog andre sig ned lidt nord for byens placering i dag. Ligesom alle andre mindre kystsamfund var havet en betingelse for familiernes overlevelse. Fisk blev konserveret og var det primære næringsmiddel gennem hele året.

Byen og oplandet udviklede sig sideløbende. Fiskeri og landbrug bidrog nu sammen til grundlaget for byens videres eksistens. Man sagde til hinanden, at bare man havde fået slagtet en gris, havde kartofler og saltet sild, så kunne man stå vinteren igennem.

I min egen historie har havets betydning også været afgørende. Min oldemor var i dag nok blevet omtalt som iværksætter. Omkring 1900 kørte hun med hest og vogn rundt til Bagenkops indbyggere for at tilbyde dem fisk. Min far omtalte hende som overskudsagtig og favnende, og en dygtig forretningskvinde med en kæk bemærkning. Til alle kunder havde hun gemt den allerbedste fisk!

Fiskeriet i vores farvand udøves overordnet ved to typer: trawl- og garnfiskeri. Holdninger til forskellen i indvirkning på fiskebestand og havmiljø er mange, men fakta er, at der i Bagenkop stadig er unge familier, der vælger fiskeriet til og baserer deres indkomst på dette erhverv.

Byen havde fra midten af 60'erne Danmarks 5. største fiskeflåde med egen filetfabrik. Byen bærer på mange måder stadig præg af denne kultur med bl.a. et ikonisk istårn, som stadig er i brug.